Onsdag den 5. april, kl. 19.30 - 22.00

i Østre Lade på Knivholt

Version 1.0

KØB DIN BILLET HER:

TAK FOR SANGEN


- en hyldest til Flemming Bamse Jørgensen -



Version 1.0 er uden tvivl mest berømt for sin rolle som landsdelens populæreste og mest eftertragtede partyorkester, men denne aften handler det om én af Danmarks største sangere.


Idéen omkring TAK FOR SANGEN-koncerterne opstod ved en tilfældighed, og den oprindelige plan var blot én enkelt koncert som en hyldest til Kim Larsen.


Det skulle dog hurtigt vise sig, at efterspørgslen på denne ene koncert var udover alle forventninger, hvorfor én koncert hurtigt blev udvidet med et par ekstra koncerter. Nu er det efterhånden blevet til en del hyldestkoncerter i Kim Larsens tegn, og successen fortsætter med udsolgte koncerter.


Tiden er nu inde til også at hylde en anden af de helt store koryfæer, og denne gang handler det om Flemming Bamse Jørgensen.


Version1.0 hylder med største respekt og ydmyghed Bamse, og publikum kan se frem til en aften, hvor man kommer vidt omkring i Bamses store repertoire.


Drivkraften i Version 1.0 er som altid glæden ved at underholde og give publikum det bedste. Denne essens krydret med spontanitet, nordjysk humor og musikalsk overskud skaber rammen om en ultimativ koncertoplevelse med største respekt og ydmyghed.


Det anbefales at være hurtigt ude for at få billetter.